Teknologi som hjælp til at give mere nærvær i plejen af demensramte ældre


Hvordan kan brug af livshistorier med hjælp af teknologi give mere nærvær og livskvalitet i svækkede ældres liv, når livet leves i plejebolig eller på plejehjem? Demantec søger svarene.


Af Ulla Skjødt, lektor, ph.d.; Jacob Suhr Bisschop-Thomsen, adjunkt; Sus Dambæk, lektor; Louise Støier, adjunkt; og Lone Holst Jensen, adjunkt, Professionshøjskolen Absalon (University College Absalon, Denmark) og Lars Jessen Mathiesen, CEO og partner, Life-Partners.

Demantec-projektet undersøger, hvordan velfærdsteknologi kan forbedre livskvaliteten for demensramte ældre i plejebolig i Danmark og på plejehjem i Tyskland samt for deres pårørende. Som partnere i projektet ser vi også nærmere på, hvordan velfærdsteknologi kan være med til at skabe øget jobtilfredshed for de ansatte. Med finansiering via Interreg er Demantec et samarbejde mellem danske og tyske organisationer, hvilket bidrager positivt til både forskellige perspektiver og måder at organisere og samarbejde om teknologiske løsninger til hverdagen i plejen af dementramte ældre.

Udover feltarbejde i Demantec bliver der også trukket på resultater fra ph.d. afhandlingen ”Ældreliv i plejebolig – et studie af ældres autonomi- og livssituation i den politiske tilrettelæggelse af plejeboligens rammer” (af Ulla Skjødt, 2016). I afhandlingen undersøges det, hvordan politiske beslutninger sætter sig igennem i hverdagens praksisser i plejeboligen og får betydning for ældres levede liv.

Feltarbejde fra Demantec og afhandlingen viser, at der i praksis er interesse for, og i Danmark også krav om, at dokumentere de ældres livshistorie. Sundhedsstyrelsen i Danmark har, som et af sine indsatsområder i ældreplejen, sat ’livshistorie’ på dagsordenen, og flere kommuner har fået tildelt midler til at igangsætte projekter på plejecentre, hvor der arbejdes med at få nedskrevet og dokumenteret de ældres familieforhold, deres interesser gennem livet, arbejdsliv, og hvad de sætter pris på.

Meningsfuldt indhold og struktur i hverdagen

Ideen er, at medarbejdernes viden om og brug af de ældres livshistorie vil kunne bidrage positivt til at give de ældre et meningsfuldt indhold og struktur i hverdagen. De nedskrevne historier bliver således en livslinje, der er med til at skabe sammenhæng i tilværelsen, når de ældre selv har vanskeligt ved at udtrykke sig og huske og strukturere deres tanker og indgå i samtaler.

De to feltarbejder viser, at livshistorier ofte er tilgængelige på skrift. De bliver opbevaret og kan findes i it-dokumenter, i journaler eller ligger i en mappe på et bord i den ældres bolig. Feltarbejderne viser, også, at det i praksis er en udfordring at få omsat og inddraget livshistorierne i plejen af den demensramte ældre og derved ’vække livshistorierne til live’.

Der kan gives mange svar på, hvorfor det ikke sker. I Danmark viser det sig blandt andet, at medarbejderne i høj grad styres af at skulle levere ydelser, der som regel er forbundet til den fysiske hjælp. Det ser vi i udtalelser som fx ’Grethe har badedag onsdag’, ’torsdag er rengøringsdag hos Poul’, ’morgenhygiejne hos Ebba består i vask under arme, bleskift og tømme blespand’.

Den nævnte ph.d. afhandling viser, at der i ældreplejen i Danmark er fokus på levering af ydelser. Det er politisk besluttet, at plejeboligen er den ældres egen lejebolig, og det bliver derfor på mange måder sidestillet med at bo i eget hjem. Det viser sig også i den hjælp, der bliver tildelt og ydet hos de ældre. Det politiske argument for denne måde at tilrettelægge hjælpen på er, at alle ældre skal gives lige rettigheder. Og det på trods af, at den ældre, for at blive visiteret til plejebolig, skal vurderes at have omfattende eller fuldstændig brug for personlig assistance.

Tilrettelæggelsen af plejen til ældre demensramte

I Danmark bliver medarbejdernes arbejdsopgave derfor primært praktiske opgaver, der er defineret i kommunernes ydelseskatalog eller servicestandard, mens de sociale aktiviteter, som de ældre deltager i, overvejende varetages af frivillige. I Tyskland er hjælpen til de ældre delt op, så nogle medarbejdere er uddannet til at varetage de daglige plejeopgaver, mens andre er uddannet til at sørge for, de ældres daglige aktiviteter og sociale liv.

De to nævnte fletarbejder viser, at selv om der kan være opslag på afsnittenes opslagstavler om aktiviteter, så indgår de ofte ikke i tilrettelæggelsen af plejen omkring de ældre. Fx fortæller Inge, at hun elsker at synge, men den dag, der er sang i dagcentret, har medarbejderne ikke taget højde for dette i deres planlægning – og mener i øvrigt ikke, at det indgår i deres arbejde at følge Inge til denne aktivitet. Hanne er en anden ældre, som lider af frontallapsdemens og derfor kan have tendens til at blive vredladen. Hun fortæller med et smil på læben, at der måske kommer en frivillig og cykler en tur med hende i dag, men hverken hun eller medarbejderne ved om, der rent faktisk gør det.

En digital platform til koordination og videndeling

Spørgsmålet er derfor, hvordan man får de to grupper: Medarbejdere/frivillige i Danmark og medarbejdere/aktivitetsmedarbejdere i Tyskland, til at koordinere deres funktionsområder, så de arbejder bedre sammen om at imødekomme den enkelte ældres særlige interesser. Dette samarbejde vil skabe en bedre struktur, mening og værdi for den ældre i hverdagen med genkendelse, der fører tilbage til et erfaret og levet liv. Og det er vigtigt, når hukommelsen svigter, tankerne er usammenhængende og evnen til at skabe struktur og planlægge ikke mere er tilstede.

Vi vil forsøge at finde et svar på dette spørgsmål i Demantec-projektet gennem videreudvikling og afprøvning af en digital informations- og kommunikationsplatform, der indeholder information om den ældres liv, interesser og nuværende sociale aktiviteter.

Frivillige og aktivitetsmedarbejdere skal have adgang til denne platform og vil via platformen automatisk modtage en liste over ældre, der kunne have interesse i at deltage i en pågældende aktivitet. De frivillige og aktivitetsmedarbejderne vil på den måde kunne tage kontakt til de medarbejdere, der kender den ældres nuværende livssituation, og som derfor kan være med til vurdere, om det giver mening og har værdi for den ældre at deltage i aktiviteten.

Platformen giver også mulighed for, at medarbejdere og eventuelt pårørende får bedre overblik over, hvilke aktiviteter, der foregår, hvor og hvornår. Platformen giver således mulighed for at skabe dialog og samarbejde mellem medarbejderne på de enkelte afsnit, de frivillige/ aktivitetsmedarbejderne og/eller pårørende. En dimension, der kan medvirke til, at medarbejderne, som varetager den daglige pleje og de praktiske opgaver, bliver mere inddraget i de ældres sociale liv. Dette nærvær i plejen af de ældre demensramte bliver i begge feltarbejder efterspurgt, for at opnå en større tilfredshed i arbejdet.

Pårørende kan også blive koblet til den digitale platform, så de kan følge med i deres ægtefælles, mors eller bedstefars liv og dermed få ideer til eventuelle emner at tale om. Samtidig påpeger pårørende, at det vil kunne give dem større tryghed at vide, at der er meningsfulde aktiviteter i hverdagen for deres pårørende.

Overblik, tryghed og arbejdsglæde

Teknologien, der anvendes, er en digital platform med navnet Life-Manager. Den forventes at kunne bidrage positivt til at give den ældre, som lider af demens, større mulighed for at få et meningsgivende og værdifuldt indhold i og struktur på hverdagen og dermed skabe bedre livskvalitet. De pårørende vil kunne følge med i, om der er meningsfulde aktiviteter og samvær med andre i deres ægtefælles, mors eller bedstefars hverdag, og evt. planlægge deres egne besøg efter det, hvilket kan bidrage til, at dårlig samvittighed over ikke at være nok tilstede og tristhed over situationen, forbedres. Endelig kan den digitale platform give medarbejderne mulighed for at opnå større nærvær med de ældre i hverdagen, og herigennem øge medarbejdernes tilfredshed med arbejde, da platformen kan varetage andet og mere end blot at levere ydelser.

Vi er klar over, at det kræver en mindre bureaukratisk og mindre rigidt standardiseret tilrettelæggelse af medarbejdernes arbejde, hvilket er en politisk udfordring i organiseringen af ældreplejen i fremtiden.

Svarene på om denne teknologiske løsning vil bidrage positivt i hverdagen for ældre, der lider af demens, deres pårørende og for medarbejderne, vil vi kunne sige mere om, når teknologien er blevet testet i praksis. Men allerede nu kan vi sige, at samarbejde mellem ældrepleje, private virksomheder og uddannelsesinstitutioner, hvor ældre og pårørende perspektiverne bliver inddraget, har vist sig at være med til at understøtte og levere innovative tiltag til fremtidens ældrepleje.

Yderligere information
Ønsker du yderligere information om feltarbejderne og arbejdet med velfærdsteknologi og nærvær i plejen af svækkede ældre, så er du velkommen til at kontakte Ulla Skjødt lektor og ph.d. ved Professionshøjskolen Absalon, usk@pha.dk.
Ønsker du yderligere information om den digitale platfom, Life-Manager, er du velkommen til at kontakte Lars Jessen, CEO, Life-Partners, T. +45 7315 1110, lmj@life-partners.com.
Professionshøjskolen Absalon og virksomheden Life-Partners er partnere i Demantec, som er et dansk-tysk samarbejde mellem virksomheder, sundhedsprofessionelle og forsknings- og uddannelsesinstitutioner, der arbejder for at fremme et selvstændigt og værdigt liv for mennesker med demens og forbedre plejen ved hjælp af teknologi.

Interessiert an weiteren aktuellen Informationen zum Projekt?