Netværksevent i Demantec skabte transparens


Tyske og danske eksperter inden for demensområdet var atter samlet for at styrke det tværfaglige samarbejde og udveksle gevinsterfaringer på tværs af grænsen, da IHK Flensborg åbnede dørene til eventen ”Pleje af borger med demens i Slesvig-Holsten og i Flensborg” i december 2017. Dagens tema var, hvordan demens aftabuisereres i samfundet.


Professor Dr. Bosco Lehr, Demantec-projektets overordnede projektleder, åbnede sammen med formand for Gesundheitsregion Nord e.V., Dr. med. Christian Peters, eventen ”Pleje af borger med demens i Slesvig-Holsten og i Flensborg – Hvilke muligheder er der for patienter og deres pårørende?”. Netværksmødet blev afholdt hos Industri- og Handelskammeret i Flensborg, den 13. december 2017.

– Den tværfaglighed, som dagens deltagere og foredragsholdere repræsenterer, er et klart udtryk for, hvor mangfoldige de sociale konsekvenser ved demens er, lød det fra Bosco Lehr og Chrisitian Peters.

Også Sedef Atasoy, afdelingsleder af IHK Flensborg (Industri- og Handelskammeret i Flensborg), var glad for at kunne byde så mange gæster velkommen.

– Demens stopper ikke for landegrænser, og det understreger vigtigheden af, at Demantec siden 2016 har arbejdet for løsninger, der overskrider landegrænsen, understregede hun.

Overborgmester og protektor af Alzheimer Foreningen Flensborg (Alzheimer Gesellschaft Flensburg), Simone Lange, bekræftede dette i sine hilsner og fremhævede betydningen af, at vi i langt større grad udnytter dansk-tyske synergieffekter i forbindelse med demens.

Styrket demensindsats

Slesvig-Holsten har nyligt offentliggjort en demensplan. Dörte Christens-Kostka fra det tyske social- og sundhedsministerie i Slesvig-Holsten (Ministerium für Soziales, Gesundheit, Jugend, Familie und Senioren des Landes Schleswig-Holstein) præsenterede demensplanens hovedlinjer og dens mange anbefalinger. Personligt lå hendes engagement ligger i yderligere at styrke demensindsatserne i udkantsområder.

Heidi Lyck, social og plejeadministration Flensborg (Sozial- und Altenhilfeplanung der Stadt Flensburg), fortalte, hvordan Flensburg, set i et kommunalt perspektiv, er demensvenlig og præsenterede en sammenligning af anbefalinger fra demensplanen, med den seneste udvikling i Flensborg. Herunder hvad der allerede er igangsæt, og hvor der er plads til forbedringer.

– Flensborg – er en mere demensvenlig by end forventet, lød hendes positive opsummering.

Netværksdagen satte også fokus på emner som arbejdsgange hos Alzheimer Foreningen Flensborg (Alzheimer Gesellschaft Flensburg), DIAKOs tiltag mod et demensvenligt hospital samt hvordan man skaber kulturelle og naturoplevelser for borgere med demens. Demantec gav et indblik i projektets aktiviteter. Aktuelt udfører Demantec tests af demensteknologier på både danske og tyske plejehjem. Afslutningsvist kunne deltagerne besøge en til formålet etableret udstilling med tyske og danske stande, hvor løsninger fra forskellige arbejdsområder, herunder projekt- og netværkspartnere, blev præsenteret.

– Foredragene var alle meget underbyggede, og jeg tager mange nye ting med mig hjem, udtaler en af deltagerene.

Interessiert an weiteren aktuellen Informationen zum Projekt?