Når velfærdsteknologi skal understøtte demensramtes livskvalitet er kravet en mangfoldighed af kompetencer hos kommunalt ansatte

Af Ulla Skjødt, lektor, ph.d.; Jacob Suhr Bisschop-Thomsen, adjunkt; Sus Dambæk, lektor; Lene Teglhus Kauffmann, Adjunkt, ph.d.; Louise Solholt Pedersen, adjunkt og Lone Holst Rosager, adjunkt, Professionshøjskolen Absalon (University College Absalon, Denmark)

Den avancerede sansegyngestol står ubrugt hen i en mørk krog. Den store skærm hænger på væggen i plejecenterets fællesområde, og er lige så mørk som den krog, den ubenyttede sansegyngestol står i. Fremtidens ældrepleje har brug for at skærpe fokus i forhold til hvem og til hvilket formål velfærdsteknologi bliver indkøbt både ud fra et perspektiv om, hvad der giver mening for den demensramte og ud fra et økonomisk perspektiv. Og når velfærdsteknologi så bliver indkøbt, er der brug for ledelseskompetencer til at iværksætte og lede processen indtil teknologien anvendes som tiltænkt.

Pleje af ældre, der lider af demens, er en af ældreplejens fremtidige store udfordringer. I Danmark har den nationale demenshandlingsplan fra 2017 sat fokus på området, og der arbejdes blandt andet på højtryk med at skabe demensvenlige kommuner. I Demantec-projektet arbejder partnere på tværs af den dansk-tyske grænse på at skabe muligheder, der kan imødegå den udfordring, som udspringer af ovenstående tiltag. Det betyder, at resultater fra Demantec peger på konkrete kompetencer for nuværende og kommende ledere og medarbejdere på plejecentre, så anvendelse af velfærdsteknologier sker til gavn for både den demensramte og kommunernes økonomi. 

Velfærdsteknologi understøtter ikke altid livskvalitet for den ældre, der lider af demens

I Demantec-projektet er der fokus på demenspleje og praksis omkring anvendelse af velfærdsteknologier på plejecentre. Resultater fra projektet viser, at der er mange vidt forskellige velfærdsteknologiske løsninger i spil på området. Det betyder dog ikke, at de alle nødvendigvis bidrager til at understøtte livskvalitet i hverdagen for den ældre, der lider af demens.

Eksempelvis har undersøgelser i Demantec vist, hvordan demensramtes livshistorie bliver forsøgt aktiveret gennem billeder og lyd på en iPad. Det viser sig, at mange ældre, der bor i plejebolig – selvfølgelig – ikke kan håndtere iPaden. Den bliver i stedet ’en sort firkant’, der ligger passivt på sofabordet og kan være en forhindring til at få gang i den gode samtale, der vækker minder, da den ældre eksempelvis ikke kan finde ud af at logge ind på iPaden. En A4-mappe med den ældres livshistorie på sofabordet har derimod vist sig at give nemmere adgang til at starte en samtale og på den måde aktivere minder hos den ældre og skabe en hyggelig stund. Man kan derfor sige, at det hverken er en samfundsøkonomisk gevinst at beslutte at indkøbe iPads til alle ældre, eller at velfærdsteknologi i denne sammenhæng nødvendigvis bidrager til at understøtte livskvalitet for alle ældre.

Nødvendige kompetencer, når velfærdsteknologier skal have værdi i ældres liv

Resultaterne fra Demantec viser, at der er mange brikker i det puslespil, der indgår i både lederes og medarbejderes kompetenceprofil, når opgaven om relevant brug af velfærdsteknologi i fremtidens ældrepleje skal løftes. Der er brug for specifik og faglig viden om forandringsprocesser, proaktiv ledelse, demensformer og deres forløb og om personcenteret omsorg, når det skal vurderes, om en given teknologi giver mening i den ældres livssituation.

For at opnå en fornuftig brug af kommunale penge og den rette beslutning om indkøb og visitering af velfærdsteknologier, så er et af forslagene fra Demantec, at kommuner og uddannelsesinstitutioner, går sammen om at udvikle ledere og medarbejderes kompetencer. Ud over de ovenfor nævnte kompetencer, så kan det tilføjes, at der er brug for kompetencer til at indgå i læringsmiljøer i den kommunale praksis. De skal være med til at kvalificere beslutninger om indkøb og integrering af velfærdsteknologi i praksis, så de skaber værdi i hverdagen for den ældre.

Kompetenceudvikling skal tilrettelægges på varierende måder

Resultaterne fra Demantec viser også, at kompetenceudvikling i vurdering af indkøb, anvendelse og integrering velfærdsteknologier til gavn for den ældre, bedst foregår i en kombination af forskellige undervisningsrum.

Det kan være i klasserummet. Det kan være i plejecentrenes praksis. Og det kan være som virtuel undervisning. De forskellige undervisningsformer giver mulighed for at geare kommunalt ansatte til, at velfærdsteknologi kun bliver indkøbt og brugt hos netop den ældre, der kan få glæde af en sansegyngestol, en ’bamsesæl’, en sensor til registrering af fald osv. Samtidig kan de ansatte på en anderledes måde opleve, at nye velfærdsteknologier understøtter plejen, snarere end forhindrer den. Det kræver, at fremtidens kompetencer inden for ældrepleje omfatter, at ledere og medarbejdere kan forholde sig både vurderende og reflekterende til kvaliteten af de enkelte velfærdsteknologier i sammenhæng med den ældre, der skal have glæde af den.

For at nå dette mål skal kommunerne herunder plejecentrene være parate til at skabe refleksive rum. Dvs. levende laboratorier, hvor ledere og medarbejdere sammen finder løsninger i forhold til den enkelte ældre og skaber processer, der integrerer nye velfærdsteknologier i hverdagens praksis. Sådanne tiltag er afgørende for at undgå, at sansegyngestolen, og alle andre typer velfærdsteknologier, der understøtter pleje af demensramte i deres hverdag, samler støv i det mørke hjørne, men rent faktisk bliver en naturlig del af hverdagen på alle niveauer.

Internationalt samarbejde skaber gode erfaringer

Eksemplerne på kompetencer og viden inden for velfærdsteknologi og demensområdet omfatter langt flere end de ovenfor nævnte. Demantec har som internationalt projekt indsamlet data både i Tyskland og Danmark. Forskellene mellem landende skærper blikket. Både lovgivning og adgang til velfærdsydelser er forskellig i de to lande.

I Tyskland er velfærdsydelserne i høj grad forbundet til det private marked, mens de i Danmark overvejende er koblet til staten. Endvidere bor de ældre i Tyskland på plejehjem, mens de i Danmark bor i deres egen lejede plejebolig på plejecentre.

Ligheder og forskelle mellem de to lande giver nogle udfordringer i at sammenholde resultaterne fra undersøgelser i de to lande. Denne udfordring imødekommes senere på året, 2018, hvor der etableres en samarbejdsplatform mellem de to uddannelsesinstitutioner, Flensburg University of Applied Science (Flensborg Universitet) og Professionshøjskolen Absalon. Formålet med platformen er at udveksle viden om kompetencegivende undervisning inden for områderne organisering, teknologi og livskvalitet for ældre, der lider af demens’.

Yderligere information

Ønsker du yderligere information om arbejdet med velfærdsteknologi i plejen af ældre, der lider af demens, er du velkommen til at kontakte Ulla Skjødt lektor og ph.d. ved Professionshøjskolen Absalon, usk@pha.dk

Professionshøjskolen Absalon er partner i Demantec, som er et dansk-tysk samarbejde mellem virksomheder, sundhedsprofessionelle og forsknings- og uddannelsesinstitutioner, der arbejder for at fremme et selvstændigt og værdigt liv for mennesker med demens og understøtte plejen ved hjælp af teknologi.

Demantec er finansieret af Interreg Deutschland-Danmark med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Syddansk Vækstforum.

Er du interesseret i flere aktuelle informationer om projektet?