Hvordan får ældreplejen i Tyskland et løft?


Der går næppe en dag, hvor manglen på plejepersonale og situationen i plejesektoren ikke er et tema i medierne i Tyskland. Derfor er der også stor politisk bevågenhed på, at finde løsninger på problemet – her og nu.


Den tyske regering har med en række nye tiltag forsøgt at sætte kursen for at finde løsninger, der afhjælper problemet med manglen på plejepersonale i den tyske plejesektor.

I januar 2017 blev de eksisterende tre plejetrin, Pflegestufen, som angiver en borgers behov for pleje, svarende til et fastlagt beløb pr. måned, udvidet til fem plejegrader, Pflegegrade. Målet var at blive bedre til at imødekomme den enkelte borgers behov for pleje. Det har forbedret ældreplejen, så den enkelte nu har et større økonomiske råderum til at indkøbe pleje, både ydelser og udstyr.

Det grundliggende problem i den tyske plejesektor er dog, at der er stor mangel på kvalificeret personale. Derfor er der fra politisk hold også ønske om at gøre plejeuddannelsen mere attraktiv. Fx skal der ikke længere betales skolepenge til uddannelsen, hvilket man håber på vil få flere til at tage uddannelsen. Samtidig er det gjort nemmere for fagpersonalet at skifte arbejde fra et plejejob på et sygehus til et plejejob på et plejehjem – og omvendt. Endelig er minimumslønnen for plejeansatte blevet hævet, hvilket også forventes at have en positiv effekt.

Den tyske Sundhedsminister Jens Spahn (CDU) har annonceret et nyt udspil, som skal supplere de beskrevne tiltag. Han vil lancere et program, der skal skaffe yderlige 13.000 stillinger i ældreplejen. Der skal gives incitamenter til, at flere unge og andre vil tage en plejeuddannelse. Og har han set på arbejdsmiljøet i plejesektoren, hvor der også er brug for forbedringer.

Disse tiltag stopper dog ikke diskussionen. I juni 2018 kom der yderligere tiltag fra den tyske regering. Bidragssatsen til den tyske plejeforsikring skal hæves, der er givet ekstra penge til at forbedre situationen på de tyske plejehjem og plejemedarbejdernes løn skal fremover følge overenskomsten i hele landet.

Teknologi er også del af løsningen

Der ses tiltag på mange områder, og der er flere veje til at angribe problemet på. Professor Dr. Bosco Lehr fra Institute for eHealth and Management in Health Care (Institut für eHealth und Management im Gesundheitswesen, IEMG)ved Flensburg University of Applied Sciences, pegede allerede for et år siden, i et interview under WHINN 2017, på tiltag,der kunne afhjælpe manglen på plejepersonale. Han var enig i, at tiltagene fra januar 2017 gik i den rette retning og tilføjede, at den ønskede aflastning af plejepersonalet også kræver en ændring af nomineringen af personalet samt hjælp i form af moderne plejeteknologi. Netop brugen af nye teknologier og digitale løsninger glemmes ofte i diskussionen.

– Støtte og aflastning af plejepersonalet gennem teknologier er en vigtig tilgang, som kan forbedre arbejdsmiljøet og trivslen hos fag- og plejepersonalet og den generelle plejekvalitet. Derved øges livskvaliteten også hos dem, der har behov for pleje, siger Prof. Dr. Bosco Lehr, fra Flensburg University of Applied Sciences, der er lead partner i Demantec.

Det er især it- og sensorbaserede teknologier og løsninger, der har stort potentiale. Prof. Dr. Lehr understreger dog, at teknologier ikke kan erstatte den personlige kontakt. Ved introduktion af ny teknologi er det også vigtigt at tage højde for, at folk, der sjældent eller aldrig har brugt moderne teknologier før, har brug for støtte og hjælp. Overraskende nok viser resultaterne fra Demantec-projektet, at mennesker med demens er meget åbne for brugen af fx tablets, ligesom de er interesserede i videotelefoni og digitale fotoalbums. Prof. Dr. Lehr peger på at lignende positive erfaringer ses i fx Holland, hvor hele 81% af personer over 65 år har internetadgang.

Ser man på anvendelsen af teknologier ud fra pleje- og fagpersonalets perspektiv, så er det ifølge Prof. Dr. Lehr vigtigt, at teknologierne er nemme at betjene og støtter personalet i deres daglige opgaver. Forskningen i Demantec-projektet viser, at fag- og plejepersonalet ønsker teknologier, der ikke nødvendigvis kræver en aktiv betjening, men i stedet arbejder i baggrunden. Eksempler på dette er sensorteknologier og overvågning af vitale parametre, som søvn, mobilitet, aktivitet il løbet af dagen osv.

Muligheder og begrænsninger for teknologiens udbredelse

Set over en bred kam er Tyskland et teknologiland. Alligevel er anvendelsen af teknologier i plejesektoren ikke standard, men sker med forsinkelse og i langsomt tempo. Der er en generel bevidsthed om, at teknologier kan være nødvendige i en situation, hvor der er stor mangel på plejepersonale, og at teknologier kan bidrage til at bevare de ældres værdighed.

Nogle af grundene til, at indførelsen af teknologier alligevel sker med forsinkelse er ifølge Prof. Dr. Lehr de omfattende tyske databeskyttelseslove og frygten for misbrug af data. Derudover har nogle mennesker kun har haft meget lidt kontakt til plejeteknologier og set deres anvendelsesmuligheder, og møder derfor teknologien med en vis skeptisk.

Prof. Dr. Lehr peger på, at man i Danmark nået meget længere. Danmark er et innovativt land, og påmindelser om medicinindtag, robotter, sensorer og kommunikations- og organisationsplatforme er blot nogle eksempler på anvendelse af innovative teknologier, der allerede er taget i brug i den danske plejesektor. Det vil også være teknologier, der ligger først for at introducere i Tyskland.

Er du interesseret i flere aktuelle informationer om projektet?