Døgnrytmelys til demente undersøges i nyt studie


Et nyt dansk forskningsprojekt skal give svaret på, om døgnrytmelys kan sikre en bedre overgang fra hjem til plejehjem for demente og samtidig forbedre de ældres livskvalitet og helbred. Døgnrytmelyset er udviklet af Chromaviso, der er netværkspartner i Demantec, som her fortæller om studiet.


I de kommende år vil antallet af ældre med demens på plejehjemmene stige. Det kalder på nytænking, da der ikke tilsvarende kommer flere hænder til at udføre arbejdet. I Albertslund Kommune, tæt ved København, håber man, at døgnrytmelys kan være en del af løsningen, som skal sikre en god og værdig ældrepleje i fremtiden.

Rigtig mange af vores ældre flytter ind på plejecentret med en eller anden form for forstyrrelse i deres døgnrytme. Det betyder, at de sover dårligt og kan opleve træthed om dagen. Det kan forringe deres livskvalitet, siger Mona Funch, plejecenterleder i Albertslund Kommune.

Kommunen er derfor gået sammenmed en række forskere, lyseksperter og virksomheden Chromaviso og har indled projektet Lightel. Det skal undersøge og dokumentere effekten af døgnrytmelys på ældre og dementes livskvalitet og helbred. Danmark er førende på verdensplan inden for døgnrytmelys. I sommeren 2017 offentliggjorde Rigshospitalet et studie, som viser, at døgnrytmelys har en positiv effekt på depression, træthed og døgnrytme hos indlagte patienter. I ældreplejen har mere end 30 plejehjem implementeret døgnrytmelys med samme positive resultater. Nu undersøger Lightel-projektet også effekten hos mennesker med demens.

Med døgnrytmelys forventer vi, at kunne se en mærkbar effekt på de ældres døgnrytme. Vi regner med, at de ældre vil trives bedre, fordi de får sovet om natten. At deres koncentration vil være bedre, og at de ældre har større lyst og evne til at indgå mere aktivt i hverdagen, siger Mona Funch.

Hele vejen rundt om borgeren

Som baggrund for studiet er døgnrytmelyset sat op på Plejecentret Albertshøj, der huser demente beboere. I de første 8 uger vil plejehjemmet have almindeligt lys. Herefter får de døgnrytmelys i 8 uger. Undervejs gennemføres forskellige undersøgelser, observationer og personaleinddragelse for at måle en effekt på borgerne i forhold til aldringsproces og risiko for sygdom samt livskvalitet, appetit, depression, delir, søvn, symptomer på demens og mobilitet.

Sideløbende undersøges, hvad det betyder for de ældre at få døgnrytmelys, og hvilken indflydelse det har på deres hverdag. Undersøgelsen gennemføres af en tværfaglig forskergruppe fra Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Hospital og antropologiske lysdesignere fra Aalborg Universitet København.

Vi vil dokumentere, om døgnrytmelys er en velfærdsteknologi som virker til ældre. De ældre er ofte skrøbelige og har gennemgået en stor forandring fra at bo i eget hjem til at flytte på plejehjem. Vi undersøger, om døgnrytmelys kan bidrage til at hæve deres funktionsniveau, eller bremse et fald i det, så de ældres livskvalitet og værdighed styrkes, og overgangen til plejehjem lettes, siger Linda Andresen, laboratorie- og stabschef på Klinisk Forskningscenter.

I alt deltager ca. 33 beboere og 35 medarbejdere fra Plejecentret Albertshøj.

Dansk førerposition inden for lys

Døgnrytmelyset i projektet er udviklet af Chromaviso, som har specialiseret sig i sundhedsfremmende og evidensbaserede lysløsninger – bl.a. gennem forskningsprojekter på Rigshospitalet. Lightel bygger dermed videre på den eksisterende forskning og viden.

Vi har tilpasset døgnrytmelyset til demensområdet, således at døgnrytmelyset understøtter beboernes trivsel, personalets arbejde og plejehjemmets aktiviteter døgnet rundt. Det er en helhedsorienteret løsning, siger Torben Skov Hansen, innovationschef i Chromaviso.

Resultaterne af studiet forventes klar i starten af 2019, og vil blive publiceret i videnskabelige tidsskrifter. Efter forsøget er afsluttet fastholder Albertshøj Plejecenter døgnrytmelyset.

Lykkes det at få døgnrytmelyset dokumenteret yderligere og efterfølgende få det ind som en integreret del af behandlingen og forebyggelsen i det danske sundhedsvæsen, så vil det være et stort løft for patienter og borgere. Det vil samtidig give en besparelse for det offentlige, fordi LED-teknologien giver store energibesparelser, siger Jacob Lundgaard fra Living Labs i Gate 21, som er ansvarlig for afrapportering til ELFORSK, der støtter projektet økonomisk.

For yderligere information

Du kan læse mere om Chromavisos løsning på hjemmesiden chromaviso.com https://chromaviso.com

Eller kontakte innovationschef Torben Skov Hansen, Chromaviso, tsh@chromaviso.com, T. +45 4080 4278.

Chromaviso er netværkspartner i Demantec.

Interessiert an weiteren aktuellen Informationen zum Projekt?