Demente sikres livskvalitet i trygge omgivelser


Demensbyen i Svendborg er et minisamfund specielt indrettet til mennesker med demens. Et besøg i byen gav inspiration til, hvordan demensudfordringen også kan håndteres med enkle virkemidler, engagement, frivillige og en stærk filosofi. Se billeder fra besøget her.


Demensbyen i Svendborg er den første af sin art i Danmark. Med inspiration hentet fra demenslandsbyen De Hogeweyk i Weesp i Holland , er demensbyen indrettet specielt for mennesker med demens – som en lille by i byen Svendborg. I efteråret 2017 aflagde netværkspartnerne i det dansk-tyske projekt, Demantec, Demensbyen et besøg, for at finde inspiration i indretningen og den bagvedliggende filosofi.

Demensbyen er indrettet i Svendborgs gamle bryggeri, der er blevet ombygget til en række beboelsesbygninger, fællesarealer, gårdhave og et aflukket grønt område. Haveanlægget er netop nu ved at blive udbygget, så det i højere grad stimulerer sanserne og vækker genkendelighed hos beboerne. Læs mere om haveanlægget i Demensbyen Svendborg https://www.apmollerfonde.dk/projekter/svendborg-demensby/

I alt huser Demensbyen 125 beboere fordelt på 43 seniorhuse, 56 plejeboliger, 7 aflastningspladser og 19 boliger for unge i psykisk behandling. Tidligere var her også et dagscenter, hvor ældre borgere fra Svendborg kunne komme og blive aktiveret. Dagscenteraktiviteterne er i dag nedtonet, da de viste sig at være forstyrrende for de demente beboere. De fleste dagscenterbrugere henvises nu til andre tilbud i Svendborg.

Projektleder Annette Søby fra Demensbyen Svendborg bød velkommen til deltagerne fra Demantec, og gav en kort introduktion til faciliteterne, inden deltagerene fik en rundvisning.

Arbejdet i Demensbyen bygger på en stærk filosofi og frivilliges tid og donationer. Det har være frivilligt om personalet ønskede at arbejde på stedet eller hellere ville tilknyttes et ”almindeligt” plejehjem. For det kræver en særlig indsats og engagement at arbejde med demente. Derfor har det tilknyttede personale også fået et kompetenceløft med efteruddannelse i det australske omsorgskoncept ”Spark of life”. Det handler i korthed om at tænde eller genantænde den gnist hos et dement menneske, som hjælper til at fastholde fysiks og mental sundhed.

Læs mere om konceptet Spark of life https://www.dementiafoundation.org.au/introducing-spark-of-life/description

Man skal skabe en atmosfære og omgivelser, som beboerne kendte før de blev ramt af demens. I Demensbyens lille butik er der altid plads til et smil og en god handel.

I Demensbyen findes en lille café, en restaurant, et wellness center, et musikbibliotek, et arbejdsværksted og en hyggelig lille butik. Her huserer de frivillige og spreder liv og glæde. Også pårørende aktiveres og involveres, hvilket rummer stort potentiale for at styrke kendskabet og samarbejdet med plejepersonalet. Både beboere, pårørende og dagscenterets brugere kan handle i den lille butik, hvor man finder tøj, bøger, postkort, sæbe, tandpasta samt slik og andre forfriskninger.

Der er ingen kunder i frisørsalonen ved frokosttid. Vi får lov til at kigge ind, da alle er til frokost i Demensbyens restaurant.

Der gøres en dyd ud af at få fællesarealerne til at se så hyggelige og hjemmelige ud som muligt.

.

Overalt i Demensbyens fællesarealer er der skabt hyggelige kroge til afslapning og samvær. Mange af tingene er donationer fra pårørende og borgere i Svendborg. I det hele taget har Demensbyen oplevet en stor interesse og opbakning fra det omkringliggende lokalsamfund.

– Vi forsøger at få det til at ligne et hjem, ikke en institution, fortæller Annette Søby.

En af kongstankerne bag indretningen i Demensbyen er at skabe meningsfulde aktiviteter, som ”afleder” beboerne fra at forlade området frem for at ”snyde” dem til at blive. Ligesom på andre demens-plejehjem er Demensbyen plaget af, at nogle beboere forsøger at ”stikke af”. Filosofien er, at der skal være så interessant og hjemligt som mulig, så beboerne naturligt ønsker at blive. Derfor finder man også kun ét sted, nemlig på besøgskontoret, en dør, der er camoufleret med billedet af en reol.

Af samme grund er der heller ikke opsat falske bustoppesteder langs byens lille vej, som går om til et haveanlæg.

– Vi har drøftet det rigtig meget. Vi ved, der er mange, der gør det (opsætter et busstoppested, red.). Og de siger, det gør en forskel. I vores verden, er der ingen grund til at snyde. Der kommer jo ingen bus. Vi indretter, så de demente får lyst til at gå en tur i stedet – videre om i haven med sø, grønsagshave og en campingvogn – som er opstillet, fordi nogle af beboerne har været aktive campister i deres tidligere liv, fortæller en af Demensbyens medarbejdere.

Man kan trygt færdes i Demensbyen. Hele området er bilfrit, så beboerne trygt kan færdes rundt ude som inde på egen hånd.

Hele Demensbyen er hegnet ind. Enten med levende hegn som hække og buske, af bygninger og udehuse eller af et kun 1,5 meter højt hegn. I Danmark tillader lovgivningen nemlig ikke at personer lukkes inde, med mindre de har gjort noget kriminelt. Derfor er hegnet heller ikke højere end at man kan komme over, hvis man vil. I stedet gøres der en aktiv indsats for at aflede opmærksomheden på udgange, og motivere – nudge – beboerne til at blive inden for området.

I haveanlægget finder vi et hønsehus og 5-6 fritgående høns. De bliver passet og plejet af Ove – og ja, de besøger ham også i hans lejlighed.

En af Demensbyens solstrålehistorier er historien om Ove på 58 år. Han stak ofte af, da han først kom til Demensbyen. Nu passer han høns. Ove har en fortid som gartner, og med hjælp fra personalet, har han nu fået mulighed for at pleje sin interesse for have og dyr. En meningsfuld aktivitet.

– Ove har været med fra starten. Han har været med til at fortælle, hvordan hønsehuset skulle se ud og med til at bygge det sammen med de frivillige. Det er hans. Han føler det er hans. Vi har to seniorjobbere, der gerne kommer og fortæller mig, at det altså ikke er dem, der har sat Ove i gang med at rette stierne og fjerne ukrudt. Han går hver dag over i dagscenteret med de æg, hønsene har lagt, og nu vil han gerne bygge stengærder, fortæller en medarbejder fra Demensbyen.

Beboerne er ikke lukket inde, men det er ikke ligetil at komme ud. Indgangen er skjult via nogle døre og gange, og ved selve udgangen er der en chip, som skal scannes for at åbne hoveddøren.

Demensbyen i Svendborg åbnede i november 2016. Læs mere på Svendborg.dk 

Er du interesseret i flere aktuelle informationer om projektet?