Demens påvirker hele samfundet


Stigende levealder og ændret livsstil betyder, at samfundet i højere grad skal tilpasse sig demente borger. En konference i Demantec i december 2017 belyste konsekvenserne ved en ny tysk demensplan. Som i Danmark ruster man sig i Tyskland til at håndtere de udfordringer, som det stigende antal demensramte borger udgør for samfundet. I den nordtyske delstat Slesvig-Holsten blev en demensplan vedtaget af delstatens parlament i oktober 2017. Planen udpeger, hvilke områder, der skal arbejdes med og indeholder en række konkrete anbefalinger til, hvordan man kan imødekomme både eksisterende og fremtidige udfordringer omkring demens.


Dörte Christens-Kosta fra Slesvig-Hostens Socialministerium (Ministerium für Soziales, Gesundheit, Jugend, Familie und Senioren) introducerede demensplanen på en konference i det dansk-tyske demensprojekt, Demantec, i december 2017, og skitserede, hvilke samfundsområder, der påvirkes af planen.

Demensplanen har tre overordnede mål. Dels at reducere barriererne for mennesker med demens og deres pårørende. Dels at skabe en bevidsthed omkring den dementes livssituation. Dels at opbygge et netværk til videndeling omkring demens. Målene understøttes af en række anbefalinger, der er formuleret for de områder, der er berørt af det tiltagende antal af demente borger.

– Der er afsat penge til formålet og fastsat et budget for implementering af planen, som allerede er lagt ind i de kommende års budgetter, fortæller Dörte Christens-Kosta, og understreger, at dette viser, at demensplanen er vigtig for delstaten Slesvig Holsten.

Demensvenlige omgivelser
Demens-konferencen blev holdt i Flensborg, der har sat sig som mål, at blive en demensvenlig by. Heidi Lyck fra Sozial- und Altenhilfeplanung der Stadt Flensburg (dette svarer til et social- og sundhedsudvalg i en dansk kommune) fortalte, hvilke overvejelser Flensborg kommune har gjort sig i forhold til målsætningen, og hvilke indsatser kommunen har iværksat for at hjælpe dem, der gerne vil føre et selvstændigt liv, så længe som muligt – trods demens. De ændringer og tilpasninger som kommunen har foretaget spænder fra udformningen af administrative processer til byplanlægning.

Også byens hospitaler har gjort særlige foranstaltninger for at imødekomme dementes behov. En demensdiagnose kan vanskeliggøre behandlingen og plejen af patienter, der indlægges på grund af anden sygdom, fx en lungebetændelse. Hospitalet Diakonissenkrankenhaus i Flensburg har derfor indrettet et særligt afsnit på den geriatriske afdeling målrettet demente borgere efter principperne fra det svenske Silviahemmet http://www.silviahemmet.se/nl/.

– Det øgede behov for pleje og ressourcer kan kun imødekommes ved at integrere og planlægge, så dementes behov tænkes ind i de daglige arbejdsgange på sygehuset, siger Ulricke Hinrichsen fra Diakonissenkrankenhaus i Flensburg.

Demensplan med afsæt i dementes behov
Iris Jirka fra foreningen Alzheimergesellschaft (Alzheimerforeningen) har et indgående kendskab til, hvordan situationen ser ud fra de demensramtes perspektiv. Hun præsenterede i sit oplæg foreningen og dens arbejde, samt hvordan de havde taget del i udarbejdelsen af demensplanen. Foreningen var med til at udpege målsætningerne for demensplanen på bagrund af dens omfattende viden og erfaringer på området demens, og tilbyder via hjemmesiden, www.alzheimer-sh.de/ http://www.alzheimer-sh.de/, onlinehjælp til demensramte og deres pårørende.

Konferencens sidste oplæg blev holdt af Anne Brandt fra Kompetenzzentrum Demenz, Slesvig Holsten. Hun fortalte med stort engagement og empati, hvordan selv små og overskuelige initiativer og tilbud kan nå demenspatienter og give dem fornyet livskvalitet i en ellers ensformig hverdag.

Videnudveksling på tværs af grænsen
På den anden side af grænsen, i Danmark, vedkendes demens også som en udfordring.  Den gensidige videnudveksling på tværs af grænsen skal udpege veje til at løse problemer og imødekomme udfordringer omkring demens.

Virksomheder fra Danmark havde derfor mulighed for at præsentere løsninger og produkter på konferencen, som kan aflaste plejepersonalet og give plads til det, man i Danmark kalder for “kvalitetstid”. Kvalitetstid bruges til en intensiv beskæftigelse med den demente og til at komme lidt væk fra de mange nødvendige gerninger i plejen.

På konferencen blev virksomhederne set i livlig dialog med både fag- og plejepersonale samt pårørende til demente, omkring løsninger og produkter, der gør plejen nemmere og mere effektiv; fra en speciel seng til den avancerede sensor.

Netop sensorteknologi er allerede veludviklet i Danmark, da den giver sikkerhed for både den dementramte, de pårørende samt plejepersonalet. Man kan forbygges uventede hændelser, som fald, eller at den demente forlader sit hjem. Sensorteknologi kan også bruges til overvågning af ​​den dementes sundhedstilstand. Her kan tidlig registrering af små ændringer i den dementes tilstand resulterer i en rettidig og effektiv indgriben. Dette er vigtigt, når der er mangel på plejepersonale.

Interessiert an weiteren aktuellen Informationen zum Projekt?