Brugervenlighedstest af mobile enheder og apps på tyske plejehjem


Demantec har testet brugervenligheden af mobile enheder på plejekrævende beboere på to plejehjem i Tyskland. Testen viser, at der er et stort potentiale for bedre livskvalitet hos ældre mennesker både med og uden demens ved deling af billeder og videosamtaler. Men der er brug for god støtte i begyndelsen.


Teknologier som smartwatches, smartphones og tablets har, hvis de er brugervenlige, potentiale til at øge livskvaliteten hos demente borgere, viser en undersøgelse af Nordheim, Hamm, Kuhlmey & Suhr i 2014. Undersøgelser viser også, at mennesker, der lider af demens er villige til at bruge teknologiske hjælpemidler (Nordheim et al., 2014; Lim, Wallace, Luszcz & Reynolds, 2013). Som eksempel kan demente borgere på et plejehjem bruge blets til at lytte til musik, sende e-mails, se billeder og film, eller til at foretage videoopkald med familie og venner. Det har forbedret kommunikationen og de sociale kontakter med pårørende og plejepersonale (Nordheim et al., 2014).

I en anden undersøgelse er plejehjemsbeboer blevet bedt om selvstændigt at bruge tablets i en uge. Det lykkedes for halvdelen af beboerne, og det viser, at når en person med demens skal bruge teknologi, er en god introduktion og støtte til brugen af teknologien, især i begyndelsen, meget vigtig (Lim et al., 2013).

Som del af Demantec-projektet er der foretaget en brugervenlighedstest, også kaldet usability-test, af kommunikationsplatformen Life-Manager (via tablets og smartphones) samt apps til et smartwatch. Testen har anvendt en blanding af undersøgende metoder, for at skabe viden om brugbarhed og anvendelse af teknologierne.

Der er brugt en kombination af:

  • Kvalitative interviews og samtaler med demente om de mobile enheder, herunder deres funktioner (se Flick, Kardoff & Steinke, 2008)
  • Kvalitative observationer af dementes reaktioner på mobile enheder, herunder deres funktioner (se Flick, Kardoff & Steinke, 2008)
  • Kvantitative ’System Usability Scale’ (Brooke, 1996)

I alt har 10 plejekrævende beboere og 10 plejekrævende beboere med demens på to tyske plejehjem været involveret i testen. Plejehjemmenes beboere blev bedt om at afprøve følgende scenarier:

Life-Managers moduler
(10x via Smartphone, 10x via Tablets)
Opgavebeskrivelse
Album Opgave 1: Åbn fotoalbum og kig på billeder.
Video Opgave 2: Modtag og udfør et videoopkald.
Beskeder Opgave 3: Læs en personlig besked.
Opgave 4: Svar på beskeden.
Kalender Opgave 5: Åbn kalenderen og indtast en aftale.
Smartwatch App og funktioner (20x)
Opgavebeskrivelse
Telefonsamtale Opgave 6: Modtag et telefonopkald.
Vejr App Opgave 7: Tjek de aktuelle vejroplysninger.

Størsteparten af de demente beboere havde aldrig før brugt en smartphone, smartwatch eller en tablet. To beboere angav, at de ejede en mobiltelefon, dog fortalte den ene, at hun aldrig benyttede den. Personerne uden demens var mere rutinerede i at bruge teknologiske enheder. Og selvom seks beboere udtrykte, at de aldrig havde ejet en smartphone eller tablet, ejede to af beboere en mobiltelefon specielt udviklet til ældre mennesker, én beboer brugte en almindlig mobiltelefon, fire beboere var bekendt med brugen af computere, og to beboere kunne (delvist) bruge en smartphone.

Testpersonerne, både med og uden demens, var generelt mest interesserede i Life-Managers kalender- og nyhedsmodul. Testpersonerne kunne hurtigt orientere sig i modulerne. Også albummodulet og videomodulet blev positivt modtaget. Dog fandt personerne uden demens det lettere at bruge videomodulet sammenlignet med personerne med demente. Endelig var flertallet af testpersonerne fascinerede af muligheden for at holde telefonsamtaler via et smartwatch.

Begge grupper ønskede generelt, at tekster og symboler var større. Dette var især i forhold til smartwatches og smartphones. Billeder og videoer blev genkendt og beboerne kunne forstå deres samtalepartnere under telefon- og videosamtalen. For nogle var det usædvanligt at bruge en touchscreen og det var en udfordring for nogle beboere at skulle klikke og tappe på skærmen, hvorimod at swipe kun var et lille eller intet problem for de fleste.

Samlet set havde beboerne med demens brug for mere støtte til brugervenlighedstesten end beboerne alene med et plejebehov. Evalueringen med System Usability Scale viste, at brugervenligheden blev bedømt forskelligt på plejehjemmene. På et af plejehjemmene kunne en god brugbarhed konkluderes.

Konklusioner:

> Tablets bør bruges fremfor smartphones pga. fordelen ved større skærm
> Billeder og videosamtaler har stort potentiale til at forbedre livskvaliteten hos plejehjemsbeboere både med og uden demens
> God støtte, især i begyndelsen af brugen af ny teknologi, er meget vigtig
> Yderligere brugervenlighedstests er nødvendige for at opnå repræsentative resultater

For yderligere information

Brugervenlighedstesten er foretaget i Demantecs arbejdspakke 3 af Flensburg University of Applied Science. For yderligere information kontakt venligst: info@demantec.eu

Læs også resuméet af milepælrapporten i arbejdspakken 3.3.

Litteraturliste

Brooke, J. (1996). SUS: a ‘quick and dirty’ usability scale. In P. W. Jordan, B. Thomas, B. A. Weerdmeester, & I. L. McClelland (Eds.), Usability Evaluation in Industry (pp. 189-194). London/Bristol: Taylor & Francis.

Flick, U., Kardorff, E. v., & Steinke, I. (2008). Was ist qualitative Forschung? Einleitung und Überblick. In U. Flick, E. v. Kardorff, & I. Steinke (Eds.), Qualitative Forschung. Ein Handbuch (pp. 13-29): Rowohlt Taschenbuch-Verlag.

Lim, F.S., Wallace, T., Luszcz M.A. & Reynolds, K.J. (2013). Usability of tablet computers by people with early-stage dementia. Gerontology. 59(2): 174-82.

Nordheim, J., Hamm, S., Kuhlmey, A. & Suhr, R. (2014). Tablet-PC und ihr Nutzen für demenzerkrankte Heimbewohner. Ergebnisse einer qualitativen Pilotstudie. Z Gerontol Geriat 2015. 48(6): 543–549.

Image: thodonal88, Shutterstock

Er du interesseret i flere aktuelle informationer om projektet?